Trump og Erdogan udstiller EU som ”the lame duck”.

Mens verden omkring EU forandrer sig, står EU blot måbende tilbage uden nogen mulighed for at agere samlet i et forsvar for de europæiske interesser og værdier. Hvorfor er EU endt som måbende tilskuer, når både Trump og Erdogan blot gør det, de hele tiden har sagt, at de vil gøre?

Vores gamle ven og allierede USA som vi ellers altid har kunnet stole på, tillader sig nu at sætte ¨America first¨ og endda forlange, at vi europæere selv skal betale mere til vores egen sikkerhed og forsvar. Den gamle verdensorden var ellers så bekvem for os europæere, hvor vi vidste, at USA altid ville gøre det beskidte arbejde, mens vi lidt ophøjet kunne se på og
endda, i det skjulte, kritisere USA for deres dominans. Vi ser nu europæiske politikere, som er indignerede og vrede over USA's hjemtagning af soldater fra Syrien, på trods af at det hele tiden har været Trumps politik at trække USA ud af krigen inden præsidentvalget til næste år. Den amerikanske administration har endda sidste år bedt de europæiske lande om at tage hånd om de IS-fangere, som har europæisk statsborgerskab.

Erdogan har på intet tidspunkt lagt skjul på, at han drømmer om en genrejsning af Det Osmanniske Rige og vil ikke sky nogen midler, for at nå sit mål og derfor kan det ikke overraske de europæiske ledere, at Tyrkiet nu ser sit snit til at erobre land og samtidig nedkæmpen den kurdiske arvefjende. Vi skal ligeledes huske, at EU har betalt Erdogan for ikke at sende de omkring 2 millioner syriske flygtninge, som i dag opholder sig i Tyrkiet, mod EU's grænser. Meget forståligt ønsker Erdogan at sende disse flygtningen tilbage til Syrien i den Tyrkiske bufferzone.

Europæerne har ikke selv ville involvere sig på landjorden i Syrien og har ladet USA, og ikke mindst Kurderne, tage kampen mod IS i Syrien alene. Man kan med god grund spørge, hvorfor EU ikke for længst har udarbejdet en samlet strategi og plan for Syrien og de mange tilfangetagne IS-krigere, som nu med stor sandsynlighed vil drage mod de europæiske grænser? Jeg tvivler på at EU´s udenrigsministre vil komme med andet end tom retorik og
erklæringer om støtte til Kurderne og en ligegyldig våben embargo af Tyrkiet.
EU's udenrigspolitik er konstant på bagkant af begivenhederne og handler ofte om brandslukning fremfor en egentlig aktiv strategi for et forsvar af Europas sikkerhed og værdier. Hvis EU fremadrettet ikke blot skal være en ligegyldig og magtesløs tilskuer til magtfulde spillere som Trump, Erdogan og Putin, så kræver det en ny og langt mere håndfast europæisk udenrigspolitik. Er Danmark og Europa parate til det?