Fokus på beredskabet.

11-12-2024

Liberal Alliance Helsingør vil sætte fokus på kommunens beredskab, herunder IT-beredskabet.

Eksempler på mulige risiko-/trussel scenarier, der kan true kommunens vitale funktioner og IT-systemer:

- Terrorhandlinger direkte mod it-systemerne eller mod andre områder, hvor det f.eks. medfører alvorlige strømsvigt eller andet, der sætter it-systemerne og funktioner ud af drift.

- Brande og eksplosionsulykker.

- Naturkatastrofer, der medfører vandskader og strømsvigt.

- Sikkerhedsbrud/hacker angreb.

- Tyveri af vitale it-dele mv.

Vi skal først og fremmest sikre etablering af nødstrøm til vitale samfundsvigtige funktioner og systemer. 

Der er ikke fastsat generelle krav til, hvordan den enkelte offentlige organisation skal sikre sig mod strømafbrydelser. Ansvaret for beredskabet bygger på det såkaldte sektoransvar, hvilket vil sige, at hver enkelt sektor (ministerområde) selv er ansvarlig for at sikre sig mod alle slags trusler, herunder strømafbrydelser. Det er derfor vigtigt, at kommunen vurderer behovet for beredskab mod strømafbrydelser og om nødvendigt foretager en planlægning herfor, som er målrettet organisationens behov.

En ny gennemgang af kommunens beredskabsplan, herunder IT-beredskabet, skal først og fremmest danne grundlag for håndtering af opgaver i forbindelse med nedbrud på blandt andet kommunens it-funktioner, så at de berørte funktioner kan reetableres til normal drift inden for en acceptabel tidsramme.

Lav din egen hjemmeside gratis! Dette websted blev lavet med Webnode. Opret dit eget gratis i dag! Kom i gang