Nu skal der sættes turbo på Helsingør !
Der er meget store forskelle på udviklingen i BNP pr. indbygger i hovedstadsregionen. Helsingør kommune er en af de kommuner, der klare sig mindre godt.
Byrådet må i arbejdstøjet og fremlægge en samlet erhvervs- og vækstplan.
I de kommende år ligger der en stor og vigtig opgave for politikerne i byrådet, som bliver nød til at lette omkostningerne og regelbyrden for de erhvervsdrivende, samt yde kommunens lokale erhvervsdrivende en hurtig og effektiv sagsbehandling, så vi sammen kan sikre vækst og lokale arbejdspladser.
Byrådet skal i forbindelse med den kommende beslutning om en fast HH-forbindelse nedsætte en arbejdsgruppe med eksperter og repræsentanter fra erhvervslivet, så Helsingør kan sikre sig maksimalt indflydelse på udformningen og udbytte af en eventuel kommende fast forbindelse.
Byrådet bør straks:
- Fjerne dækningsafgiften
- Fjerne kravet om sociale klausuler
- suspendere fortovslejen
- suspendere p-afgifter
- tilbagerulle forhøjelsen af kommuneskatten
- forbedre erhvervs servicen og sagsbehandlingen
- Målrettet plan for en fast HH-forbindelse
Nicholas Just, byrådskandidat for Liberal Alliance Helsingør

